mikkelwallentin.dk
Mikkel Wallentin > Jesus-tegninger

Jesus-tegninger

Må man bruge Jesus i en oplysningskampagne mod kvindevold i Italien? "Hvem betaler for menneskets (mandens, red.) synder?", står der hen over en plakat med en kvinde udstrakt i en umiskendelig "jesusk" positur. Og tilsyneladende har Telefono Donna, organisationen bag kampagnen, fat i en pointe, måske tager Jesus ikke voldsramte kvinders lidelser på sig. I hvert fald har brugen af Jesus i sagens tjeneste vakt opstandelse: "Jeg afviser fuldstændig indholdet af den plakat, som fornærmer vores kristne tradition. Jeg vil gøre alt, der står i min magt for at stoppe denne plakat", udtalte Milanos borgmester for byudvikling, Maurizio Cadeo (citeret fra www.politiken.dk 18-11-08).

Ifølge flere medier 10. marts 2008 modtog chefredaktøren for den svenske avis Östgöta Correspondenten mordtrusler efter at have publiceret en tegning, hvor Jesus på korset bliver skidt i hovedet af en djævel. Jesus-tegningen skulle have fungeret som plakat for en punkfestival i Linköping, men blev nægtet ophængt i det kommunale kulturhus.