mikkelwallentin.dk
Mikkel Wallentin > Nyheder og arrangementer

Nyheder og arrangementer

Radiomontage om Brande

16. juni 2010. Mikkel Wallentin medvirker i radiomontagen "Forstad til mørket" af Krister Moltzen på Third Ear. Baggrunden er Wallentins tekst om Brande, udgivet i antologien "Midtjyske fortællinger". Hør montagen her.

Grünfeld Forsvar nomineret til en Reumert

21. april 2010. Mikkel Wallentin er nomineret til en Reumert i kategorien "årets dramatiker" for stykket Grünfeld Forsvar. Hvem prisen går til afgøres d. 9. maj.

Grünfeld Forsvar forsidestof i Information
5. marts 2010. "På tilskuerpladserne flyver tiden. Samtidig flyver hjertet op i halsen af henrykthed over en grotesk forestilling, hvor iscenesættelsen hele tiden gør noget, som replikkerne ikke umiddelbart lagde op til. Hvor replikkerne hele tiden finder nye tangenter til handlingen. [...] Forestillingen klistrer vidunderligt og er slet ikke til at pille ud af tankerne." Anmeldelsen citeres endda på forsiden. Læs hele anmeldelsen her.

4 hjerter til Grünfeld Forsvar i Politiken

5. marts 2010. "Hjerneforsker debuterer som dramatiker og slipper godt fra det. [...] Folk kommer og går på de indre felter, så man føler sig skakmat i både underliv og underbevidsthed. Det er vanvittigt dejligt spillet. Stortalentet Anders Juul - sød og fjoget. Torben Zeller, der ligner Jack Nicholson på en dårlig dag. Og Karin B. Heinemeier, der især som brud forlener en 1950' er-filmdiktion ( Birgitte Price?) med alt andet end lige uskyld." Læs hele anmeldelsen her.

5 stjerner til Grünfeld Forsvar fra byenkalder.dk

2. marts 2010. ”Grünfeld Forsvar er det mareridt, du ikke har lyst til at vågne fra. [..] Overgiv dig til denne foruroligende mystiske, tragisk morsomme og længselsfuldt fascinerende verden, hvor du ikke selv er herre over spillet, men suges med af en skøn strøm af fængslende uforløsthed." Læs hele anmeldelsen her.

5 stjerner til Grünfeld Forsvar fra Gregers Dirckinck-Holmfeld

1. marts 2010. "Som teater er ’Grünfeld forsvar’ effektivt og animerende. Gys, krimi, komisk, kulørt, fyldt af overraskelser." Læs hele anmeldelsen her.

5 stjerner til Grünfeld Forsvar i Jyllands-Posten

1. marts 2010. "Det er fem kvarters intelligent gyserkomedie med masser af lir, potensproblemer og talende dyr, gestaltet med krop og sjæl af tre perfekt valgte skuespillere. Stort, sært og særdeles underholdende – ny dansk dramatik for fuld skrue!" Læs hele anmeldelsen her.

Forfilm til Grünfeld Forsvar

Grünfeld Forsvar på Teater V

28. februar 2010. Premiere på Grünfeld Forsvar på Teater V i Valby. Billetter kan bestilles her.


TV2-Lorry

22. februar. Mikkel Wallentin og Pelle Koppel fortæller om Grünfeld Forsvar i programmet Lounge. Se indslaget her.

P4 Radio Østjylland

16. februar. Mikkel Wallentin fortæller om fortællinger på P4.

Kønsforskelle i TV2 "Praxis"

2. februar 2010. Mikkel Wallentin optræder som ekspert i "Praxis" på TV2 kl. 20.50. "Kvinderne mod mændene. Hvem er bedst til at lande en Boeing 737 - studieværten Cecilie Beck eller OL-guldvinderen Eskild Ebbesen? Er mænd nu også bedre end kvinder til at finde vej? Og hvilket køn er egentlig bedst til at bruge finmotorikken? "Praxis" tester myterne om mænd og kvinder og går til eksperterne for at få et bud på årsagerne til vores forskellighed."

Kronik om kønsforskelle i Politiken
23. januar 2010. Kronik om hvordan kønskforskelle i matematiske evner måske mere skyldes miljø end arv. Kronikken kan læses her.

Interview i Politiken

22. januar 2010. Artikel i Politikens teatertillæg om hjernen og Grunfeld Forsvar.

Interview i Børsen

11. januar 2009. I anledning af starten på prøverne til Grünfeld Forsvar har Gregers Dirckinck-Holmfeld lavet et stort interview til dagbladet Børsen. Interviewet kan læses her. 

Grünfeld Forsvar anbefales på P2

30. december 2009. Kulturguiden på Danmarks Radios P2 anbefaler i sin nytårsudsendelse Grünfeld Forsvar som noget, man bør se i 2010. Hør anbefalingen her

Sonetkrans i Hvedekorn

19. december 2009. I Hvedekorn 3/2009 kan læses en sonetkrans af Mikkel Wallentin.

Grünfeld Forsvar vinder dramatiker-konkurrence

6. december 2009. I en spændende finale i på Teater V i Valby kåres "Grünfeld Forsvar" til vinder af dramatiker-konkurrencen "Dramatisk Debut". Det betyder at teatret nu laver en fuld opførelse af stykket. Premieren er fastsat til den 28. februar 2010. Billetter kan bestilles på teatrets hjemmeside.


Finaledeltager i dramatiker-konkurrence

19. november 2009. Mikkel Wallentins skuespil  "Grünfeld Forsvar" er udtaget til finalen i en dramatiker-konkurrence udskrevet af Teater V i Valby. Finalen finder sted d. 6. december. Her laves en reading af de tre finale-manuskripter og efterfølgende vælges en vinder, som siden sættes op på teatret. Publikum er med til at bestemme, hvem det vinder, så skynd dig at bestille en billet til readingen, så du kan støtte (eller bekæmpe) Mikkels forsøg på at få dramatisk debut. 

Sprog og rum i hjernen

27. oktober 2009. Foredrag i Lingvistkredsen på Københavns Universitet Amager.

Hvad er en tanke?

19. oktober 2009. Mikkel Wallentin i "Formiddag på 4'eren", DR/P4.

Spørg Folkeuniversitetet om kvinder

4. september 2009. Mikkel Wallentin m.fl. på Århus Rådhus.

Foredrag med MW på nettet

8. maj 2009. I juni 2008 holdt Mikkel Wallentin et videnskabeligt foredrag ved College de France i Paris. Foredraget med titlen "What is it to you? spatial perspectives in language and brain" er nu tilgængeligt på nettet. Foredraget, som holdes på engelsk, kan ses her: [Foredrag].

Litteraturnu.dk anmelder "Midtjydske Fortællinger"

20. januar 2009. "Denne udgivelse er kuriøs, fordi den er støttet økonomisk af noget så upoetisk som Region Midtyjlland. Det kan få en til at frygte, at den skal fungere som en turistbrochure, men de fleste bidrag er langt fra velfriserede skønmalerier. [...] Som den største positive overraskelse må jeg fremhæve Mikkel Wallentin". (Lauge Larsen - Læs hele anmeldelsen her)

TV-indslag om hjerneforskning

19. januar 2009. Mikkel Wallentin medvirker i et indslag på TV2 Østjylland om en ny bevilling til hjerneforskningen på Center for funktionelt integrativ neurovidenskab. Se indslaget her.

Ekstra Bladet anmelder "Midtjydske Fortællinger"

7. december 2008. "Bedst er Rasmus Nikolajsens poetiske versfortælling om Grenaa og Mikkel Wallentins viltre collage-tekst om stort og småt fra det flippede Brande. Her findes de glimtende perler fra den midtjyske muld." (Frank Sebastian Hansen - Se hele anmeldelsen her)

Mikkel Wallentin vinder novelle-konkurrence

2. december 2008 blev det offentliggjort at novellen "Våddragt" kåres som vinder i en novellekonkurrence om livet i Århus Havn, foran mere end 200 konkurrenter (læs interview i Århus Stiftstidende her). En dommerkomité har bedømt alle indsendte noveller anonymt og vurderede altså, at "Våddragt" var den bedste. "Våddragt" er en historie om en mislykket polterabend på vandski i havnebassinet. Teksten bringes i Århus Stiftstidende på søndag d. 7. december og trykkes i en bog sammen med de 8 bedste øvrige bidrag. Med æren følger en præmie på 10.000 kroner.

Bidrag til antologi om Region Midtjylland

17. november 2008 udkom en bog med tekster, der tager udgangspunkt i steder i Region Midtjylland. Mikkel Wallentin bidrager med en tekst om sin barndomsby Brande.