headerimage
Mikkel Wallentin

Smagsprøver

Prosa

"En ræv af guds nåde (uddrag af roman)", pdf

"Udstilling" (novelle på lifli.dk)

"symboldrama i rødt", pdf

"Fransk Hotdog", pdf

"Pludselig løkke" (tekst publiceret via hvermandag.dk 23. juni 2014), pdf

Musik

En tak

Et bud på en højskolesang

Vokal: Line Ammitzbøl Søndergaard

Melodi og arrangement: Bjørn Petersen

Tekst: Mikkel Wallentin

Ingenting

Hør sangen "Ingenting" (3,6 MB) med tekst af Mikkel Wallentin. Musik og vokal af Anders Visti.

 

INGENTING

Endnu en nat i den oplyste by
endnu et nummer i samme revy
bifaldet regner ned
regnen lugter af sved
en oppustet gople af vand
det ligner en almindelig mand
han danser til samme musik
som spiller i nedbørs trafik

Endnu et hjørne af endnu et hus
asfaltens blanding af tjære og grus
pludselig helt uden grund
latter ud af hans mund
og publikum råber på mer
forventer at miraklerne sker
men regnen har glemt sin replik
(og) han under dem ikke et blik

Åh, men hvor går turen hen
og hvem er med som guide
de længste gader fører til Rom
til London Paris og New York
De længste gader ligger i regn
i hjertet af ingenting

Endnu en bremse der hviner af skam
over at skulle gi’ efter for ham
han er jo ikke på vej
leger bare en leg
fortvivlelsen rammer dem ind
og gi’r dem et øjebliks sind
med tanker om alt der bli’r slidt
og nedbrudt og satans beskidt.

Åh, men hvor går turen hen
og hvem er med som guide
de længste floder flyder mod nord
mod vest og mod øst og mod syd
De længste floder kommer af regn
i hjertet af ingenting

Endnu et møde med ordensbetjent
endnu en scene der virker bekendt
ingen kan råbe ham op
regnen styrer hans krop
og dog synes sætningen sand
“Det ligner en almindelig mand”
han virker uskyldig og sød
han følger sin rute mod død

Åh, men hvor går turen hen
og hvem er med som guide
de længste drømme drømmes af mænd
og kvinder og børn og af dyr
de længste drømme brydes af miner
i hjertet af ingenting.

Din tanke er fri

(Tekst: Mikkel Wallentin, frit efter tysk folkemelodi)

Din tanke er fri; den kan ikke bindes;
den finder en vej som lyset og vinden;
den kan ikke tæmmes og ikke beskæmmes.
Derved vil det bli; for din tanke er fri.

Min tanke er min, humøret bestemmer,
og stilhedens vin gir tankerne lemmer;
de flyver på drømme og længslernes strømme.
Vi hører dem sig’ at en tanke er fri.

Og tvinges vi om bag stenhårde mure,
da åbnes den dør som tankerne bruger;
for ingen kan lænke vor ret til at tænke.
Derved vil det bli; for vor tanke er fri.

Poesi

 
Din læbe svungen 
som sangen
 
I flere linjer
ad gangen
 
Mit mundtøj kantet
med fejl
 
En mund hugget 
med syv segl